Den implanterbar kontaktlinse giver flere alternativer til de højere grader af nærsynethed og langsynethed, hvor LASIK ikke kan benyttes. Denne linse kommer i almindelighed i betragtning, når forholdene for hornhindekirurgi ikke er ideelle, enten fordi hornhinden er for tynd eller fordi styrken, der skal behandles, er for stor i forhold til hornhindetykkelsen. Endelig kan en meget stor pupil kræve en større behandlingszone, end der er plads til. Hos de yngre personer vil man foretrække ICL-linse, idet man så sikrer sig, at personen kan bevare sin akkommodation, dvs. sin naturlige omstilling fra fjern til nær uden brug af læsebrille. Hos ældre, der i forvejen har mistet denne evne til nærindstilling pga. aldersudvikling i linse og akkommodations funktion, vil man i de fleste tilfælde foretrække en CLE (clear lens exchange), se venligst dette afsnit med yderligere information. Disse specielle kunstlinser ICL bliver implanteret i øjets indre mellem regnbuehinden og øjenlinsen, (det såkaldte bagkammer), hvilende på en sådan måde, at selve linseoptikken ikke berører øjets egen linse. Hornhinden bliver på denne måde ganske uberørt, med mindre at man ønsker at kombinere operationen med en astigmatisme (bygningsfejl) korrigerende enten LASIK eller arcuat-keratotomi. Indgrebet er kirurgisk teknisk krævende og det er nødvendigt at have gennemført specielle kurser i denne form for kirurgi (hvilket EuroEyes kirurger har stor erfaring i, siden 1997/1998, teknikken er opfundet i 1994).

Anvendelsesområde for ICL
Nærsynethed fra ca. -10 til -20. Langsynethed fra ca. +5 til +8. I kombination med LASIK er denne teknik også mulig at gennemføre på højere grader af synsfejl og kombinationer med astigmatisme (bygningsfejl) (BIOPTIX operation).

Komplikationer og overvejelser
Som alle andre intraoculære operationer indebær en ICL-operation også risici i form af infektionsrisici, blødning og uforudsete operative komplikationer, men disse risici er lave og komplikationer er heldigvis sjældne (under ½ - 1 %).

Langtidskomplikationer
På sigt kan linsen pga. sin mekaniske trykken på vævet betyde, at der kan udvikles en linse-uklarhed, som så fører til en linseudskiftning (se afsnittet om CLE/grå stær operation). En linse uklarhed, grå stær er med den erfaring man har nu, forventelig i op til 5%. EuroEyes estimerer, at der på meget lang sigt (med alderen får de fleste mennesker grå stær, hvad enten der er implanteret linse eller ej), må man forvente, at 20% kan få grå stær tidligere, end de måske ellers kunne have forventet. Ved en sådan efterfølgende grå stær operation, er det teknisk enkelt at udtage den implementerede linse og foretage den alm. linseudskiftning CLE, se dette afsnit.

Mekanisk irritation af regnbuehinden
Der kan være sjælden irritation af regnbuehinden eller pigment-frigørelse fra regnbuehinden, som kan betyde en svag trygstigning i øjet, hvorfor drypning mod forhøjet tryk kan være nødvendig. I sjældne tilfælde må man fjerne linsen pga. disse forhold.

PRL-linse / ICL-linse
Der findes flere forskellige fabrikater og modeller for implementerbare linser. En stivere model ICL, der hviler på linsens ophæng ude i periferien af øjets egen linse og en lidt blødere model, som flyder ovenpå vor egen linse (PRL). Begge modeller kan anvendes, men ønsker man samtidig korrektion af bygningsfejl indbygget i den implementerbar linse, er det kun muligt med ICL-typen.

Operationsforløb
Operationen foregår ligesom CLE i ambulant regi. På operationsstuen bliver øjet tildækket og der afvaskes sterilt. Herefter anlægges lokalbedøvelse, oftest med dråber, men i enkelte tilfælde suppleret med en slimhindebedøvelse. Herefter implanteres linsen under anlæggelse af et 3-4 mm snit, som lukkes med en enkelt sutur, hvor det måtte være nødvendigt. Indgrebet varer ca. 20 min. og man kan forvente rimeligt klar syn allerede dagen efter indgrebet. I enkelte tilfælde dog først når en evt. hævelse har fortaget sig (1-2 uger) (Se gerne patient beretningerne på hjemmesiden.)

Langtidsresultater
Det skal anføres at man ikke har resultater, der rækker længere tilbage end 1994, da teknikken er forholdsvis ny og således har man ikke noget fast statistisk grundlag for langtidsvurderingen. Men de resultater man har i dag er meget positive.