oejenkirurgi-intro

 

 

 

 

 

Øjenkirurgi

Øjenkirurgi er en sikker og smertefri teknik til at behandle væsentlige synshandicap som nærsynethed, langsynethed og bygningsfejl. Teknikken er gennemtestet og afprøvet og er i dag så avanceret, at du på blot få minutter kan vinke farvel til både briller og kontaktlinser for altid.

EuroEyes’ øjenkirurger udfører hver især mere end 1000 øjenoperationer årligt. Det betyder, at du trygt kan lade os behandle dit dårlige syn.

oejenkirurgi-indhold

Information om øjenkirurgi

Øjenkirurgi indbefatter mange forskellige behandlingsformer, men hos EuroEyes bruger vi udelukkende øjenkirurgi til at forbedre synet for vores patienter. Alle vores teknikker er gennemtestede og vores øjenkirurger bruger kun den nyeste og mest moderne teknologi.

Øjenkirurgi ved laserbehandling er den mest udbredte metode til øjenoperationer. Laser giver den største præcision og minimerer derved risikoen for komplikationer. Laserbehandling udføres ofte på personer med lave synsfejl og unge øjne – det vil sige personer under 45 år. Øjenkirurgi indbefatter også linseudskiftning, denne behandlingsform udføres hos patienter, som har meget høje synsfejl og hos patienter, som er ramt af alderssyn – det vil sige personer, der er fra omkring 45 år og opefter.

Hvorfor få foretaget øjenkirurgi?

Øjenoperationer er det samme som øjenkirurgi og går under betegnelsen ”okulær kirurgi”. Hos EuroEyes er det udelukkende øjenkirurger, som er blandt Europas elite, der udfører øjenkirurgi. Formålet med øjenkirurgi er at afhjælpe patienter med synsfejl eller behandle for øjensygdomme. Der er flere fordele ved øjenkirurgi, hvoraf en af de største er, at patienter slipper for at gå med briller eller kontaktlinser. Vi har også patienter, der i visse tilfælde får foretaget øjenkirurgi, fordi de simpelthen er forhindrede i at kunne bære briller eller kontaktlinser i forbindelse med deres arbejde. 
Nedenfor finder du en oversigt over de mest basale typer for øjenkirurgi:

 

Øjensygdomme

Her kan du læse om nogle af de øjensygdomme, vi kan behandle ved hjælp af øjenkirurgi:

  • Grå stær: Grå stær er en øjensygdom, hvor øjets linse bliver uklar, hvilket typisk fører til nærsynethed. Sygdommen skyldes oftest kroppens aldring og forværres desuden af rygning. Grå stær kan også forekomme i forbindelse med en række andre sygdomme, såsom regnbuehindebetændelse eller sukkersyge.
  • Grøn stær: Grøn stær er en øjensygdom, hvor trykket i øjet er forhøjet, hvilket medfører skader på synsnerven. Dette kan i værste tilfælde føre til blindhed. Grøn stær kan forekomme i to forskellige typer: åbenvinklet og snævervinklet. Typen af grøn stær har størst betydning for den kirurgiske behandling. I modsætning til grå stær er det muligt at behandle grøn stær med medicin.

 

Brydningsfejl i øjet

Her kan du læse om nogle af de synsfejl, vi kan behandle ved øjenkirurgi:

  • Langsynethed: Når du er langsynet, oplever du problemer med at se genstande, der er tæt på øjet, klart. Langsynethed skyldes en brydningsfejl i øjet, hvor øjets fokus samles bagved nethinden i stedet for på selve nethinden. Derved opstår der et uskarpt billede af genstande tæt på øjet.

  • Nærsynethed: Nærsynethed har den omvendte effekt på øjet. Når du er nærsynet, ser du genstande på nær afstand skarpt, hvorimod genstande på lang afstand forekommer slørede. 

  • Bygningsfejl:  Bygningsfejl er uregelmæssigheder i hornhindens krumning. Det påvirker øjet og skaber synsforstyrrelser. De fleste bygningsfejl forekommer, når hornhinden eller linsen inde i øjet har en overfladisk krumning.
  • Alderssyn: Alderssyn rammer de fleste mennesker før eller senere. Alderssyn ses oftest hos mennesker fra ca. 45-års alderen. Det sker, da linsen i selve øjet størkner og bliver mindre elastisk. Man kan sammenligne effekten med langsynethed, da man oplever problemer med at fokusere på nært hold.

 

Ved alle ovenstående synsproblemer, kan du få foretaget nedenstående øjenkirurgiske behandlinger.

 

Forskellige typer for øjenkirurgi 

  • eeLASIK: eeLASIK er vores egen skræddersyet behandlingsmetode og står for EuroEyes Laser Assisted in Situ Keratomileusis. Med denne metode kan øjet korrigeres helt individuelt, hvilket giver en fremragende synskvalitet. eeLASIK er en smertefri og relativ hurtig behandlingsform. 
  • SMILE: SMILE kan i særlige tilfælde være en fordel og være mere skånsom for øjet end ved almindelig LASIK-kirurgi. SMILE står for Small Incision Lenticular Extraction og er en ny form for laserkirurgi fra Carl Zeiss. SMILE-øjenkirurgi er mindre præcis end andre kirurgiske behandlingsmetoder, men bevarer en større del af hornhindeoverfladen og dermed hornhindestabiliteten, hvilket giver en kort behandlingstid. 
  • PRK/LASEK: PRK står for Photorefraktiv Keratektomi og er den ældste form for øjenkirurgisk laserbehandling. Ved PRK fjerner man væv ved hjælp af fordampning og i modsætning til LASIK, medfører PRK mindre ændringer i selve hornhinden. LASEK minder meget om LASIK-øjenkirurgi, men er særlig målrettet mod patienter med mindre synsfejl.

 

Hvordan foregår øjenkirurgi?

Hvis du er i tvivl om noget med hensyn til øjenkirurgi eller behandlingsmetoder, er du mere end velkommen til at kontakte os på tlf. + 45 7876 6787.