close

Din kontakt til EuroEyes

Har du spørgsmål eller forslag, kan du hurtigt og nemt kontakte EuroEyes eller anmode om informationsmateriale, hvis det er nødvendigt.

Telefonisk support +45 70 27 45 53

Man–fre 8:30–17:00
Lørdag 10:00–15:00

Øjenopereret ægtepar: ”Fantastisk oplevelse at have sammen”

Hanne Ravn Andersen var så træt af altid at skulle have tre par briller med sig for at kunne se, at hun tog sin mand i hånden og bestilte tid til øjenlinseoperationer for dem begge ved EuroEyes i Aalborg.

Nogle gange kræver det et skub i ryggen fra sin nærmeste for at tage livets store beslutninger. Sådan et fik Ole Ravn Andersen af sin hustru, da hun ringede til øjenklinikken EuroEyes i Aalborg. Hun havde hørt om en operation, hvor øjets naturlige linse skiftes ud med en avanceret, kunstig linse – de såkaldte trifokale linser. Ole Ravn Andersen og hans kone Hanne er begge i begyndelsen af 50erne, hvor alderssyn naturligt gør læse- og skærmbriller til et nødvendigt hjælpemiddel.

“Jeg stod overfor at beslutte, om jeg skulle bruge mange penge hos en optiker for at få briller eller linser med glidende overgang, eller om jeg skulle investere i den permanente løsning med en operation. Med udsynet til et liv helt fri for briller og læsebriller bestilte jeg tid til en forundersøgelse ved EuroEyes i Aalborg til både Ole og mig selv,” fortæller Hanne Ravn Andersen, der til daglig arbejder som studievejleder i Aalborg.

Fjernede også grå stær

Ved forundersøgelsen fik Hanne Ravn Andersen konstateret begyndende grå stær, hvilket kun styrkede hendes mod på operationen. Den meget almindelige øjensygdom kureres nemlig også med en sådan operation. Omvendt havde husbonden flere gange besluttet at droppe indgrebet op til deres fælles operationsdag.

“Jeg var meget nervøs. Ikke for smerter i forbindelse med selve indgrebet, men for om jeg ville blive blind af det, selv om jeg jo godt vidste, at risikoen er lig nul. Da vi kom ind på klinikken, blev jeg mere rolig, og efter min hustru kom glad ud fra operationslokalet og allerede på det tidspunkt kunne se meget bedre end før, besluttede jeg også at tage skridtet. Det er jeg enormt glad for nu, hvor dagligdagen uden briller er blevet meget lettere,” forklarer den selvstændige erhvervsdrivende, hvis begejstring for operationen deles af hustruen.

“Det var helt fantastisk at åbne øjnene efter operationen. I de efterfølgende dage blev jeg konstant overrasket over, hvor smuk selv en grå og kedelig himmel er. Det var en stor oplevelse. Farverne var pludselig kraftigere, og jeg kunne se nuancer, som jeg ikke har kunnet længe,” beskriver Hanne Ravn Andersen, der under to timer efter operationen kunne nærlæse brochurer på en uddannelsesmesse, selvom hun egentlig havde taget fri fra arbejde.

Resten af livet uden briller

Ægteparret har støttet hinanden og delt tanker om indgrebet gennem hele processen.

“Det har været både sjovt og betryggende at have hinanden. Når Ole sagde, han var bange, svarede jeg: ”Kom nu, det skal bare overstås.” Nu er vi begge to bare så glade for, at vi fik det gjort. Vores syn er cirka 120 procent af gennemsnitssynet for en 20-årig, og vi kan leve resten af vores liv uden nogensinde at skulle bøvle med briller eller bekymre os om grå stær,” forklarer Hanne Ravn Andersen.

EuroEyes består af 23 klinikker i Danmark, Kina og Tyskland, som korrigerer synsfejl med linseudskiftning samt nyeste laserteknologi. Klinikkerne har behandlet over 300.000 patienter for alle grader af nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl og grå stær. Desuden opereres stadig flere for alderssyn for at undgå brug af læsebriller. www.euroeyes.dk

Se flere patientberetninger her