close

Vores telefoner er åbne kl. 8:30-17 på alle hverdage.

Du kan også kontakte vores klinikker direkte her: Aalborg · Århus · Herning · Esbjerg · København

Slide

Nyheder

Back

Kontaktlinser eller en øjenbehandling? Omkostninger, fordele og risici

Alle vil gerne kunne se skarpt, men mange har udfordringer pga. synsfejl – om de er medfødte eller kommet gennem livet. Det kan være, at man er nærsynet, langsynet eller måske er det alderssynet driller, og armene der er blevet for ”korte”? Synsfejlene er mange, men hvad kan du gøre, når du gerne vil være fri for briller? Faktisk er både kontaktlinser og en øjenbehandling to gode alternativer til briller, men hvilken af disse er egentlig bedst for dig? Og hvordan ser det ud, når man både kigger på omkostninger, fordele og risici?

Fordele og risici ved kontaktlinser

Sammenlignet med briller har kontaktlinser i mange år været et mere praktisk og bekvemmeligt alternativ, hvis man f.eks. dyrker sport eller blot har en aktiv hverdag. Der er dog også en del negative sider ved kontaktlinser, som faktisk kan få ret store konsekvenser.

Det kræver et enormt fokus på god hygiejne, når du bruger kontaktlinser. Der skal f.eks. vaskes hænder, før du rører ved etuiet, kontaktlinsepakke, kontaktlinserne, dit øje og selvfølgelig før du tager linserne ud igen. Samtidig skal uge- og månedslinser renses og opbevares korrekt, og så er der jo det med, at man helst ikke skal bruge kontaktlinser, når man er syg. God hygiejne er jo kun godt, men at kontaktlinser er så krævende, er noget af en ulempe i mange situationer, f.eks. kan du risikere at tabe dem, mens du er på farten.

Derudover kan brug af kontaktlinser også forårsage flere alvorlige øjenlidelser som bl.a. infektioner, slid på hornhinden og sår. Komplikationer som disse udvikler sig med forskellig hastighed fra person til person, men i nogle tilfælde er det komplikationer, der kan forårsage permanent skade på dit øje og i ekstreme tilfælde blindhed. Det er derfor vigtigt, at man altid opsøger en øjenlæge, hvis man oplever problemer med sit syn. Samtidig viser undersøgelser, at du som kontaktlinsebærere er 10 gange mere tilbøjelige til at opleve betydeligt synstab eller blindhed ved at bære kontaktlinser end f.eks. ved at få en øjenbehandling.

En dyr løsning på sigt

For det tredje er kontaktlinser på den lange bane en dyr løsning. Kontaktlinser koster ofte mellem 200-500 kr. pr måned alt afhængig af, hvilken type linser man bruger og dertil kommer udgift til f.eks. linsevæske. Det er et beløb der hurtigt løber op. Hvorimod en øjenbehandling hos EuroEyes koster mellem 22.000-53.000 kr. – afhængig af, hvilken øjenbehandling, man får foretaget.

På kort sigt er kontaktlinser en billigere løsning, men på lang sigt vil omkostningerne ved linser udligne omkostningerne ved en øjenbehandling. Faktisk bliver kontaktlinser i den sidste ende det dyre alternativ. Dette skyldes bl.a. også, at mange oplever, at øjnene kan blive trætte, tørre og irritable ved brug for kontaktlinser, og det vil derfor for mange være nødvendigt, at anskaffe sig briller over flere omgange. Dette er selvfølgelig også er en omkostning, der skal medregnes. Du kan f.eks. regne dig frem med vores brilleberegner.

Fordele og risici ved en øjenbehandling

For mange er fordelen ved en øjenbehandling den frihed, som et liv uden briller og kontaktlinser giver i hverdagen. Du skal ikke længere huske at have brillerne med dig overalt, og der er ingen briller, der dugger, bliver fedtede eller generer i arbejdet, eller når man dyrker sport. Derudover er det ikke længere nødvendigt at bekymre sig over de risici, der kan være ved at gå med kontaktlinser. Den største forskel som mange nævner er, at de efter en øjenoperation kan se med det samme, når de vågner om morgen. Det er tydeligt, at en øjenbehandling er et rigtig godt alternativ, hvis du er fysisk aktiv og vil slippe nogle af de bekymringer, som briller og kontaktlinser giver.

For nogle kan frygten for og uvisheden omkring en øjenoperation dog have betydning for, at de fravælger en behandling. Sandheden er dog, at risici, der er forbundet med langvarig kontaktlinseanvendelse, faktisk er langt højere end risici ved en øjenbehandling. Derfor er kendskab til risici en hjælp til dem, der er i tvivl, om de skal få foretaget en behandling.

Den mest udbredte eftervirkning ved en øjenoperation er lysfølsomhed, som dog oftest forsvinder efter et stykke tid. Hjerne skal lige have tid til at justere sig til de nye synsindtryk. Derudover kan dine øjne føles en anelse mere tørre end de gjorde inden, ligesom nogle også oplever halos i en kort periode efter behandlingen. Mange af disse eftervirkninger går i sig selv med tiden.

Dog er der, som ved alle andre operationer, risiko for at der kan opstå infektioner, men disse risici er faktisk mindre sandsynlige end dem, der er forbundet med slid fra kontaktlinser. Infektioner sker for under 0,02%.

Hvad skal man vælge?

Det er vigtigt at slå fast, at ingen forskning antyder, at hverken kontaktlinser eller øjenbehandlinger er risikable. Faktisk viser forskning, at begge er sikre på hver deres måde. Det udbredte brug af kontaktlinser viser, at de fleste er villige til at tage en risiko, når det kommer til at finde alternativer til briller. Med de store teknologiske fremskridt og dygtige erfarne øjenkirurger, er en øjenoperation blevet den foretrukken mulighed i mange lande, når det kommer til forbedring af synet.

Tilbage står spørgsmålet, hvad skal jeg så vælge? Både kontaktlinser og øjenbehandlinger er som nævnt to trygge alternativer til briller – forudsat, at man har et stabilt syn og ikke lider af meget tørre øjne. I sidste ende handler det om dig, og hvad der passer dig bedst. Den løsning du vælger, bør derfor altid afhænge af dine individuelle synsbehov. Er kontaktlinser en irritation i hverdagen? Føler du dig begrænset af dem og hvis ja, hvor ofte? Husk at tage det hele med i dine overvejelser, selvfølgelig også økonomi – er det holdbart for dig at anvende linser som alternativ frem for en øjenoperation? Hvad med finansieringsmuligheder til en øjenbehandling? Valget mellem kontaktlinser og en øjenoperation handler derfor om lige netop ens egne behov.

Om EuroEyes

Ved en øjenbehandling hos EuroEyes kan du slippe af med dine briller, læsebriller og kontaktlinser. Vi tilbyder både linse- og laserbehandlinger, og vi hjælper både med korrektion af nærsynethed, langsynethed, alderssyn, bygningsfejl og grå stær.

Er du også interesseret i en behandling hos EuroEyes, eller vil du gerne vide mere om os? Ring til os på 7027 4553 eller book en gratis synsundersøgelse. Vi ser frem til høre fra dig.

 

Kilder: PiedmontEyeCenter, WebMD, US FDA, Jama Network, Oregon Health & Science University Casey Eye Institute, Zeiss

Eller bare ring til os gratis.

7027 4553

Mandag til fredag: 08:30–17:00 Lørdag: 10:00–15:00

Book tid til uforpligtende gratis synsundersøgelse

COVID-19 INFORMATION

Alle vores klinikker er fortsat åbne i overenstemmelse med myndighedernes anbefaling.

Vi følger situationen tæt og lever op til alle gældende regler. Du kan derfor trygt komme til din tid hos os.