close

Din kontakt til EuroEyes

Har du spørgsmål eller forslag, kan du hurtigt og nemt kontakte EuroEyes eller anmode om informationsmateriale, hvis det er nødvendigt.

Telefonisk support +45 70 27 45 53

Man–fre 8:30–17:00
Lørdag 10:00–15:00

Sådan oplevede Peter sin øjenlaseroperation

Vi får rigtig mange henvendelser fra folk, der selvfølgelig er interesserede i at få en øjenlaseroperation, men som også er meget interesserede i at høre, hvordan en øjenlaseroperation egentlig foregår. For mange mennesker er en øjenlaseroperation forbundet med uvished og usikkerhed, og så kan det være rart på forhånd at vide, hvordan forløbet helt præcist foregår.

Læs en medpatients oplevelse af en øjenlaseroperation

Det er selvfølgelig meget rart at få indgrebet beskrevet og forklaret af de kirurger der skal udføre operationen, men ofte er det mindst lige så rart at høre en tidligere patients oplevelse af det samme indgreb.

Hos KlinikMatch.dk har de lavet et længere blogindlæg, hvor de præsenterer 25-årige Peter Schleicher, der fik en øjenlaseroperation for 5 år siden. I blogindlægget Øjenvidne til en øjenlaseroperation forklarer Peter hele forløbet omkring sin øjenlaseroperation, lige fra hans første overvejelser og til det endelige resultat.

“Det virker så urealistisk, at man kan få ordnet sit syn, efter at have brugt briller og kontaktlinser siden fjerde klasse. Jeg tror, at det er den bedste ting, som jeg har gjort for mig selv, og det er stadig alle pengene værd!” – Peter Schleicher

Farvel til dyre og generende kontaktlinser

Peter var bare 19 år, da han valgte at få en øjenlaseroperation, simpelthen fordi han var træt af sine kontaktlinser. Briller havde han afskrevet allerede i en tidlig alder, hvorefter han valgte at gå med kontaktlinser – en beslutning han aldrig blev rigtig glad for. “Jeg valgte at få en øjenlaseroperation, fordi jeg på daværende tidspunkt brugte 400 kroner om måneden på kontaktlinser, som udover at være dyre, generede mine øjne.”

Peter havde brugt kontaktlinser i næsten 10 år, da han valgte at gøre noget ved det. Han fandt aldrig nogle kontaktlinser der sad godt og som ikke generede hans øjne, så hans beslutning om at få en øjenlaseroperation var ikke svær at tage. For med en øjenlaseroperation vidste han, at han ville slippe for de dyre og genererende kontaktlinser, samtidig med at han ville kunne se helt klart fra han åbnede øjnene om morgenen og til han lukkede dem for natten.

Forskellige faktorer var afgørende

Det er ofte de dyre kontaktlinser og briller, der er grunden til, at folk vælger at få en øjenlaseroperation, men når først man har taget beslutningen, er der også visse ting man skal tænke over i forbindelse med valg af klinik. For Peter var det meget vigtigt, at prisen var til at betale og at han kunne få studierabat på sin øjenlaseroperation. Det var også meget vigtigt for ham, at selve operationen fandt sted relativt tæt på hans adresse, så han nemt ville kunne komme hjem og i seng efterfølgende.

En anden vigtig faktor kan være, at den klinik man vælger at få operationen hos, har mange års erfaring, og at de generelt har et godt omdømme. Det er også afgørende for mange, at den klinik man vælger at få øjenlaseroperationen hos, til stadighed udvikler deres personale og teknikker, samt sørger for at følge med teknologiens udvikling, så de altid tilbyder den nyeste og sikreste behandling. Derudover baserer flere og flere deres valg af klinik eller anden tjeneste på, hvorvidt virksomheden går ind for social ansvarlighed, for på denne måde at sikre sig, at virksomheden virkelig bekymrer sig om mennesker.

Læs hele historien på KlinikMatch.dk

Hvis du godt kunne tænke dig at høre hvordan Peter oplevede sin øjenlaseroperation, er du mere end velkommen til at læse hele blogindlægget Øjenvidne til en øjenlaseroperation på KlinikMatch.dks hjemmeside, som vi refererer til i denne artikel.