close

Din kontakt til EuroEyes

Eller ring til os på 7027 4553

Man–fre 8:30–17:00 · Lørdag 10:00–15:00

Du kan også kontakte vores klinikker direkte her: Aalborg · Århus · Herning · Esbjerg · København

Back

Førende øjenkirurg skifter fra Rigshospitalets øjenafdeling til EuroEyes

På få år er antallet af synsforbedrende operationer vokset støt både i Danmark og i udlandet. I dag er det blevet helt almindeligt at få foretaget en øjenoperation, så man blandt andet kan slippe for at gå med briller og kontaktlinser. Danske EuroEyes øger nu staben af udførende øjenkirurger, så de kan imødekomme efterspørgslen. Det er den den 43-årige Dr. Martin Åvall Severinsen, der skifter fra Hillerød Sygehus til EuroEyes, hvor han skal arbejde med korrektion af synsfejl ved hjælp af øjenlaser- og linseoperationer.

Dr. Martin Åvall Severinsen, 43 år, er ny øjenkirurg hos EuroEyes i Danmark.

EuroEyes er førende i Danmark og Tyskland og har på grund af en voksende mængde patienter nu styrket staben af udførende kirurger. EuroEyes i Danmark har derfor ansat den nu tidligere ledende overlæge ved Hillerød Sygehus, Dr. Martin Åvall Severinsen. Dermed er det nu muligt at blive behandlet af endnu en af Danmarks bedste øjenlæger i EuroEyes-regi. EuroEyes har øjenkirurger og læger ansat i Danmark, Tyskland og Kina.

Martin Åvall Severinsen, 43, har de sidste to år været ledende overlæge ved Øjenafdelingen på Hillerød Sygehus med ansvar for avanceret linsekirurgi samt for uddannelse af nye øjenkirurger. Dr. Martin Åvall Severinsen har i offentlig og privat regi de seneste år selv stået for over 1000 årlige øjenoperationer. Han har desuden afsluttet den europæiske øjenlæge-uddannelse EBO, hvor han i dag også agerer censor.

“Med ansættelsen imødekommer vi den øgede efterspørgsel på synskorrigerende operationer. Med endnu en stor kapacitet i teamet understreger vi, at vi vil bevare vores ledende position på markedet,” siger Dr. Jannick Boberg-Ans, der er medicinsk leder af EuroEyes Øjenlaser Center i København og fortsætter:

“Vi ved, at tillid til øjenlægen og kirurgen er af altafgørende betydning, når vi taler om operationer i øjnene. Martins CV og evner er imponerende, og hans erfaring og sikkerhed i ikke mindst linsekirurgi vil komme vores patienter til gode. Alle vores udførende kirurger laver omkring 1000 operationer om året, og det skaber både en sikkerhed og meget synlige resultater for patienterne. Det giver også kommende patienter en sikkerhed at vide, det er topprofessionelle kirurger, der udfører operationerne “, siger Dr. Jannick Boberg-Ans.

Dr. Martin Åvall Severinsen er uddannet øjenlæge ved Århus Universitets Øjenafdeling samt Holstebros Øjenafdeling. Siden hans specialelægeuddannelse har det primære fokusområde været linsekirurgi. Denne subspecialisering startede ved Randres Central Sygehus og siden har Matin været ansat som overlæge ved Rigshospitalets Frederiksberg og Glostrup afdelinger.

“Som kirurg hos EuroEyes glæder jeg mig til at udvikle mig endnu mere som øjenlæge og ikke mindst til at hjælpe de mange patienter med at få et bedre syn og dermed en højere livskvalitet,” siger Martin Åvall Severinsen.

module_contact_teaser

Eller bare ring til os gratis.

7027 4553

Mandag til fredag: 08:30–17:00 Lørdag: 10:00–15:00

Book tid til uforpligtende gratis synsundersøgelse

module_trustpilot
module_social_teaser
EuroEyes partners
Gratis infoaftener

Kom til uforpligtende infoaften, og få mere at vide om, hvordan du får et godt syn og mulighed for et liv uden briller og/eller kontaktlinser.