close

Vores telefoner er åbne kl. 8:30-17 på alle hverdage.

Du kan også kontakte vores klinikker direkte her: Aalborg · Århus · Herning · Esbjerg · København

Slide

Nyheder

Back

EuroEyes har styrket staben med endnu en dygtig og erfaren kirurg

Antallet af synsforbedrende behandlinger er stadig stigende i både Danmark og udlandet, og for at imødekomme interessen for et liv uden briller og kontaktlinser har EuroEyes hentet ekstra forstærkning til deres team af dygtige og erfarne kirurger.

Speciallæge indenfor øjensygdomme og øjenkirurgi, den 41-årige dr. Ole Jeppe Lomholt Oxlund, indtrådte som ny kirurg i EuroEyes pr. 1. juni 2020 efter næsten 5 år ved Øjenafdelingen på Sønderborg Sygehus. I EuroEyes skal han arbejde med korrektion af synsfejl ved hjælp af øjenlaser- og linseoperationer.

”I EuroEyes oplever vi en stor efterspørgsel på øjenbehandlinger, da flere ønsker et liv uden briller og linser. Med ansættelsen af Ole imødekommer vi denne efterspørgsel samtidigt med, at vi fortsat sikrer en høj kvalitet og faglighed”, siger dr. Jannik Boberg-Ans, der er medicinsk leder af EuroEyes Øjenlaser Center i København og fortsætter:

”Ole er en meget dygtig kirurg og meget grundig og systematisk i sin teknik. Derudover er han som person imødekommende og tillidsvækkende med en god jysk lun humor. Fagligt har han en bred erfaring i øjensygdomme, nethinden og generel oftalmologi.  Jeg er sikker på, at vores patienter er i gode hænder og vil sætte pris på Oles behandlinger”, udtaler dr. Jannik Boberg-Ans.

Dr. Ole Jeppe Lomholt Oxlund er uddannet øjenlæge ved Aalborg og Aarhus Universitets Øjenafdeling samt Holstebro Øjenafdeling, og hans primære fokusområde har siden speciallægeuddannelsen været linsekirurgi og sygdomme i nethinden. Ole har indtil nu foretaget over 2000 selvstændige øjenoperationer, og han har derudover siddet i bestyrelsen for Øjenforeningen Værn om Synet Sønderjylland, hvor han har holdt adskillige foredrag om øjensygdomme og linsekirurgi.

“Jeg finder stor glæde i at hjælpe andre, og jeg lægger stor vægt på en venlig og imødekommende tilgang til patienten. Hos EuroEyes har vi et bredt udvalg af operationer og forskellige linsetyper, vi kan tilbyde til at hjælpe vores patienter og kunder med deres synsproblemer. Jeg kan derfor også se mange muligheder for faglig og personlig udvikling” siger dr. Ole Jeppe Lomholt Oxlund.

Dr. Ole Jeppe Lomholt Oxlund vil primært varetage behandlinger på EuroEyes’ klinikker i Jylland: Aarhus, Esbjerg, Herning og Aalborg.

 

 

Eller bare ring til os gratis.

7027 4553

Mandag til fredag: 08:30–17:00 Lørdag: 10:00–15:00

Book tid til uforpligtende gratis synsundersøgelse