Glossar Intro

Ordliste

A

Aberrationer

Brydningsfejl, der ikke kan korrigeres med en brille.

 

Aberrationsstyret Ablation

individuel kontrolleret laserbehandling.

 

Ablation

Under begrebet Ablation forståes fjernelse af kropsvæv

 

Aks

Forkortelse for akse. Dette angiver hornhindekrumningen I vinkelgrader.

 

Aksemyopi

En nærsynethed, der dannes ved at øjet er vokset for langt.

 

Adaption

Betegner nethindecellernes tilpasning til forskellige lysstimuli.

 

Add

Forkortelse for Addition. Dette begreb står for alderssynets tillægskorrektion i dioptrier.

 

Akkommodation

Øjets evne til at fokusere på nære objekter.

 

Akkommodativ

Øjets evne til at kunne stille skarpt på både nære og fjerne objekter. Nå rdenne evne aftager fra ca. 45 års alderen, betegnes det alderssyn (presbyopi):en læsebrille er nødvendig.

 

Altersbetinget Makuladegeneration

Et forvrænget syn bør tages meget alvorligt, da det kan være det første tegn på en mulig makuladegeneration. En hurtig behandling er nødvendig, da allerede indtrådt synstab er svært at at gendanne og fordi derligere synstab skal forhindres.

 

Amblyopi

Synssvaghed, der er opstået på grund af at øjnene har haft forskellig brydningskraft.

 

Ametropi

Afvigelse fra normalt syn: nærsynethed (myopi), langsynethed (hyperopi) og bygningsfejl (astigmatisme).

 

Anamnese

En patients sygdomsbaggrund/sygdomsudvikling.

 

Astigmatisme

En særlig brydningsegenskab for øjenæblet.

 

Amblyopia

Udviklingsforstyrrelse af visionen i de tidlige stadier af livet, for eksempel ved at knibe øjnene sammen eller uklarhed i hornhinden.

 

B

Biometri

Afstanden mellem linsen og dens brændpunkt (1/m).

 

Brydningsmyopi

Nærsynethed, der skyldes for stærkbrydning fra hornhinden eller linsen.

 

Bandagelinse

Beskyttende kontaktlinse, som bæres efter særlige øjenoperationer under helingen.

C

Clear Lense Exchange

Kroppens egen linse erstattes med en kunststoflinse.

 

Cornea

Den forreste, glasklare, gennemsigtige ydre del af øjet. Dets diameter er ca. 11 til 12 mm, og tykkelsen I centrum er 0,5 til 0,6 mm.

 

Katarakt

Ved katarakt (eller grå stær) sker der, ofte p.g.a. aldersbetingede ændringer, en sløring af øjets naturlige linse.

 

Hornhindeendotel

Éncellelaget pladeepitel som innerbeklædning af hornhindens bagflade.

 

Cyl

Forkortelsen står for cylinder og angiver hornhindekrumningens værdi I dioptrier.

D

Dioptri

Måleenhed af brydningskraften; hvis øjet er nærsynet vil der være sat et minustegn foran brilleglassets eller kontaktlinsens værdi.

 

Tørt øje

Forstyrrelse af tårefilmen p.g.a. for få øjenfråber eller for hurtig fordampning af tårevæske.

E

Emmetropi

Er et normalt syn, hvor brændpunktet rammer præcist på nethinden.

 

Epi-LASIK

Epi-LASIK anvendes frem for alt til korrektion af nærsynethed og bygningsfejl når en Femto-LASIK ikke er mulig på grund af for tynd hornhinder.

 

Epitelvæv

Yderste cellelag.

 

Excimer-Laser

UV-Laser, bruges til korrektion af synsfejl.

 

Eyetracker

System, der følger øjets bevægelser under øjenlaserbehandlingen.

F

Brændpunkt

Lysstrålernes skæringspunkt efter brydningen igennem linsen.

 

Femtosekundlaser

Speciallaser til præparation af hornhindelamellen I forbindelse med Femto-LASIK.

 

Flap

Hornhindelamellen, der præpareres under LASIK-behandlingen.

 

Fundus

Øjenbaggrund

 

Langsynethed

Langsynethed er en såkaldt aksial refraktiv synsfejl

G

Glaukom

Trykstigningen i øjets indre, som forstyrrer synsnerven, betegnes glaukom eller grøn stær.

 

Glaukomanfald

Ændring af afløbsveje I øjets indre med pludseligt og kraftigt tryk I øjets indre.

 

GOA

Tysk gebyrsordning for læger afregner alle medicinske ydelser uden for sygesikringen.

H

Halo

Lyskilder ses værre med haloer/lysspredning.

 

Haze

En let mælkeagtig sløring af linsen, som kan forekomme efter øjenlaserbehandling.

 

Hyperopi (langsynethed)

Tilstand hvor øjenæblet er vokset for kort I forhold til den optiske brydningskraft.

I

Intraokulært tryk

Det fysiske tryk, der ligger på øjets innervæg.

 

ICL

Linseimplantater, kunstig linse til korrektion af synsfejl.

 

Intraokulære kontaktlinser

Kunststofflinse, som indsættes ved grå stær operationer som erstatning for øjets naturlige linse. Man skelner imellem bagkammerlinser (Standard) og forkammerlinser, foldbare linser (af Acrylat eller silikone) og stive linser (Pleksiglas).

 

Iridotomi

Operativ fjernelse af små dele af iris ved bevarelse af pupillen.

 

Iris

Regenbuehinden, som giver øjnene deres farve. Den styrer pupillen (blændeåbning), ved at gøre sig hhv. større og mindre.

 

Iritis

Betændelse af regnbuehinden.

K

Keratektasi

En fortynding af hornhinden, som resulterer I at hornhinden p.g.a. trykket buer let udad.

 

Keratitis

En betændelse af hornhinden (Keratitis) kan opstå som følge af en infektion med en sygdomsfremkalder, men også som følge af infektionsfrie årsager. En betændelse kan give sår på hornhinden, som i værste fald kan bryde igennem til øjets forkammer.

 

Keratom

Et fint kniv-lignende instrument til præparering af hornhindelamellen ved LASIK.

 

Kornea

Øjets bindevævsligendende "glaskuppel".

L

LASEK

Laser Ephitiale Keratekotonmi, videreudviklingen af PRK.

 

LASIK

Laser In situ Keratomileusis. Behandlingsmetode, hvor den refraktive kirurg korrigerer synsfejl med laserkirurgi (Excimer-Laser) I det indre hornhindelag.

 

Linse

Organ i øjets indre, som udgør en stor del af øjets brydningskraft og muliggør den såkaldte Akkomodation.

 

Linseimplantat

Kunstlinse, der implanteres som enten en supplerende linse eller som erstatning for  kroppens naturlige linse.

 

Linseudskift

Til erstatning for kroppens egen linse, indsættes en kunstlinse I øjet.

M

Makula

Det sted på nethinden hvor det skarpeste billede dannes. 

 

Makula-degeneration

Væskeansamlinger kan forekomme under nethinden p.g.a. utætte områder, såsom nye kardannelser.

 

Myopi (nærsynethed)

Ved nærsynethed eller myopi har man sværere ved at fokuserer på fjerne objekter end nære objekter. Lyset, som kommer fra det fjerne brydes for kraftigt igennem hornhinden og linsen, hvilket får brændpunktet til at ligge foran nethinden. Kommer lyset fra klos hold, samles strålerne korrekt på nethinden. Derfor kan en nærsynet se godt på kort afstand.

N

Nærsynethed

Ved nærsynethed eller myopi har man sværere ved at fokuserer på fjerne objekter end nære objekter. Lyset, som kommer fra det fjerne brydes for kraftigt igennem hornhinden og linsen, hvilket får brændpunktet til at ligge foran nethinden. Kommer lyset fra klos hold, samles strålerne korrekt på nethinden. Derfor kan en nærsynet se godt på kort afstand.

O

Øjenbaggrund

Øjenæblets bagerste innervæg, som kan ses igennem det gennemsigtige glaslegeme.

 

P

Pachymetri

Måling af hornhindetykkelsen ved hjælp af ultralyd.

 

Post-operativ

De opmålte værdier efter en laserkorrektion.

 

Præ-operativ

De opmålte værdier inden en laserkorrektion.

 

Presbyopi (alderssyn)

Fra ca. 45 års alderen aftager evnen betydeligt til at kunne se skarpt på klos hold. Øjenlinsen mister elasticitet, hvorved synsstyrken mindskes. En læsebrille bliver derfor nødvendig.

 

PRK

En behandlingsmetode der anvender Excimer-Laseren, som former 2. hornhindelag.

 

Pupil

Kredsformet hul i iris, som vi ser igennem.

 

Pupillometer

Undersøgelsesapparat til formidling af pupildiameter under forskellige lysforhold.

R

Brydningskraft

Måleenhed for lysstrålernes samling i ét brændpunkt. Enhed måles i dioptrier.

 

Brydningsfejl

Samlet betegnelse for de forskellige synsfejl.

 

Retina

Nethinden, organ i øjets indre, hvor de indfaldende lysstråler rammer.

 

Refraktion

Betyder lysbrydning. Afvigelse af øjets brydningskraft fra idealtilstanden.

 

Refraktiv kirurgi

Samlet betegnelse for de operative behandlingsmetoder til korrektion af synsfejl.

 

Refraktometer

Objektiv opmåling af øjets brydningskraft.

S

Efterstær

Efterstæren er den hyppigste "bivirkning" ved grå stær operationen. Den består af et tyndt cellelag, som vokser bag den indsatte kunstlinse og lidt efter lidt kan forværre den eller succesfulde grå stær.

 

Spaltelampeundersøgelse

Biomikroskopisk undersøgelse af øjet med en spalteformet lyskilde.

 

Sph

Sfæren angives I diotrier. (Forkortelse af sfære)

T

Tonometer

Måleapparat til øjets indre tryk.

 

Torisk

Betegnelse for cylindriske brilleglas eller linser til udligning af bygningsfejlen.

V

Bygningsfejl

Synsfejl som skyldes hornhindekrumning, hvor patienten ser små streger I stedet små punkter.

 

Glaslegeme

Glaslegemet (Corpus vitreum) er en bestanddel der stammer fra hvirveldyrene. For at bevare øjets form, indeholder det en gele-agtig, gennemsigtig substans: glaslegemet. Glaslegemet befinder sig mellem linsen og nethinden. Det samlede indkommende lys passerer glaslegemet på sin vej mod nethinden. Glaslegemet består af ca. 98 % vand og ca. 2% hyaluronsyre, samt et netværk af kollagenfibre (<<1 %). Dette fine, tredimensionelle net, består hovedsageligt af kollagen type II og IX. Associationen af hyaluronsyre i dette finmaskede netværk, samt hyaluronsyrens store kapacitet til at binde vand, forudsætter glaslegemets homogene, geleagtige konsistens, og dets gennemsigtighed.

 

Visus

Øjets evne til at kunne adskille to punkter.

W

Wavefront

Teknik til bestemmelse af den samlede brydningsfejl.