close

Din kontakt til EuroEyes

Har du spørgsmål eller forslag, kan du hurtigt og nemt kontakte EuroEyes eller anmode om informationsmateriale, hvis det er nødvendigt.

Telefonisk support +45 70 27 45 53

Man–fre 8:30–17:00
Lørdag 10:00–15:00

Slut med briller, kontaktlinser og trætte øjne

 

Det er besværligt med briller og kontaktlinser, når man både tager på motorcykelture, dyrker fitness og sidder foran hele tre computerskærme på arbejdet. Derfor var beslutningen nem for Ilsa Lund, da hun fik grønt lys til at få foretaget en linseoperation hos EuroEyes i Esbjerg.

51-årige Ilsa Lund har brugt kontaktlinser stort set hele livet. De seneste seks år har det dog været nødvendigt for hende at bruge briller på arbejdet på grund af hendes alderssyn. Ilsa Lund er speditør og sidder dagligt og koordinerer godstransport via tre computerskærme. Derfor er det strengt nødvendigt, at hendes syn er knivskarpt på skærmafstand.

“Mine kontaktlinser var ikke optimale på arbejdet, derfor var jeg nødt til få briller. Men jeg bryder mig ikke om at bruge briller, og det var enormt besværligt, at jeg skulle skifte til kontaktlinser, hver gang jeg skulle til træning. Derfor var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg skulle have en linseoperation, da jeg fik grønt lys på klinikken i Esbjerg,” fortæller Ilsa Lund.

Ilsa Lund fik foretaget sin linseoperation sidst i maj måned. Ved en linseoperation udskiftes øjets slidte naturlige linse med en multifokal kunstlinse, der giver skarpt syn på både kort og lang afstand. Linsen holder resten af livet, og risikoen for at udvikle grå stær elimineres ved operationen.

“Effekten af mine gamle kontaktlinser kan slet ikke måle sig med mine nye øjne. Mit syn er simpelthen blevet så skarpt, og alt er vildt klart. Jeg vil til en hver tid anbefale operationen til andre, og det eneste jeg fortryder er, at jeg ikke havde modet til at få det gjort noget før – tænk, hvor lang tid jeg så kunne have haft glæde af det,” siger Ilsa Lund.

Motorcykelture uden briller og kontaktlinser

Gennem en lang årrække har Ilsa Lund og hendes mand nydt de europæiske landeveje sammen på en motorcykel – en hobby, der ikke indbyder til hverken briller eller kontaktlinser.

“Det er simpelthen så befriende, at jeg ikke skal tænke på at slæbe kontaktlinser og briller med mig længere. Det gælder både, når vi skal på motorcykeltur og på charterrejse. Alle farver er simpelthen så flotte, og jeg kan se klart på alle afstande. Jeg har også lagt mærke til, at mine øjne slet ikke er nær så røde og trætte om aftenen, som de var før – jeg er så glad,” siger Ilsa Lund.

Operationen – et ambulant rutineindgreb

En linseoperation er et rutineindgreb, der udføres ambulant og tager omkring ti minutter til et kvarter per øje. Forud for operationen dryppes øjet med bedøvende øjendråber, som gør, at patienten ikke kan mærke noget under selve indgrebet.

“Det gjorde overhovedet ikke ondt, men det er en underlig fornemmelse, fordi det er øjnene. Der var en dejlig ro og professionalisme på operationsstuen, så jeg kunne godt slappe af. Det mest ubehagelige var det skarpe operationslys, som skærer lidt i øjnene, men det vænner man sig hurtigt til. Jeg følte mig tryg under hele forløbet, og jeg vil klart anbefale andre med lignende synsfejl at få det gjort. Det er så befriende at være fri for briller og kontaktlinser,” fortæller Ilsa Lund.

 

Se flere patientberetninger her