close

Din kontakt til EuroEyes

Har du spørgsmål eller forslag, kan du hurtigt og nemt kontakte EuroEyes eller anmode om informationsmateriale, hvis det er nødvendigt.

Telefonisk support +45 70 27 45 53

Man–fre 8:30–17:00
Lørdag 10:00–15:00

Øjenoperation har befriet Tommy Kenter for briller og kontaktlinser

Fem forskellige par briller – plus kontaktlinser. Irriterede, løbende og rødrandede øjne. Et sløret blik på scenen og besvær med at læse manuskriptet. I ti år prægede et dårligt syn Tommy Kenters liv, indtil han for nylig gennemgik en ny type øjenoperation.

For godt ti år siden blev den nu 63-årige skuespiller Tommy Kenter ramt af alderssyn, og behovet for læsebriller var endda ikke det eneste øjenproblem. “Ikke alene fik jeg behov for læsebriller, men var også langsynet med en styrke på 4. Og så fik mine kontaktlinser øjnene til konstant at løbe i vand”, fortæller Kenter, der pludselig øjnede en løsning på sine synsproblemer.

“Tilfældigt kom jeg forbi en klinik, som reklamerede med korrektion af lang- og nærsynethed, så jeg gik derind. De fortalte, at en ny type operation kunne afhjælpe min langsynethed og overflødiggøre briller og kontaktlinser – ved at udskifte øjets linser. Desuden fandt øjenlægen frem til, at jeg havde kronisk øjenkatar – samt grå stær i et tidligt stadie, som i lighed med alderssynet og langsynetheden kunne afhjælpes ved at indoperere en såkaldt multifokallinse. Altså kunne man løse tre problemer på én gang”, forklarer skuespilleren, som for nylig lod sig operere af en af Nordens mest erfarne øjenkirurger, Jannik Boberg-Ans fra EuroEyes i København.

Fem par briller – plus linser

Ud over kontaktlinser måtte Kenter benytte ikke færre end fem forskellige par briller. “Til brug med linserne havde jeg både læsebriller og langsynsbriller. Desuden havde jeg et par kostbare briller med glidende overgang og et par solbriller med styrke, som jeg mistede i lighed med andre dyre briller”, fortæller skuespilleren, der især havde problemer med sine brillefri roller. “I lange perioder måtte jeg holde pause med linserne grundet irriterede øjne. Da karaktererne ofte ikke må bruge briller, gik jeg på scenen nærmest på nåde og fromme. Det hele var sløret, og jeg kunne ikke tyde manuskriptet.”

Efter en vellykket operation har Kenter netop været til efterkontrol, som fastslår, at det naturlige syn er genvundet på begge øjne. Han er således ikke i tvivl: Linseudskiftning kan anbefales til andre læsebrillebrugere. “Jeg har fået nulstillet handicappet og ser atter som en ung mand. Selve operationen tog 15-20 minutter og var helt smertefri takket være bedøvelsen, men dog lidt grænseoverskridende. Det er virkelig en tillidssag at lægge sit syn i hænderne på en læge, man kun har mødt et par gange”, siger skuespilleren, som nu glæder sig over også at kunne læse i saunaen. “Jeg er dybt benovet og taknemmelig. Det er imponerende, at det kan gøres så sikkert, når fejlmargin er så lille. Samtidig er det fantastisk ikke at bøvle rundt med forskellige briller og linser, og at jeg nu altid kan se kollegerne klart på scenen. Operationen har forbedret min livskvalitet”, fastslår den folkekære skuespiller, der lige nu kan opleves i revyen Revyperler, som han også selv har instrueret.

Øjenkirurg: Midaldrende får syn som 20-årige

Alle midaldrende får behov for læsebriller – men det kan afhjælpes med en linseudskiftning, som genskaber det oprindelige syn.

Ifølge øjenkirurg Jannik Boberg-Ans fra EuroEyes er det blevet nemt at gøre noget ved det alderssyn, som rammer alle midaldrende. “Det kommer oftest i løbet af 40’erne. Når avisen, mobilen eller computerskærmen ikke længere kan læses på en afstand af 40 cm, kan man i stedet for læsebriller løse problemet med linseudskiftning, der kan give midaldrende et syn som 20-årige. Ofte kan man samtidig eliminere nærsynethed, langsynethed og bygningsfejl”, fortæller han.

“Man tager den gamle linse ud af linsesækken og indsætter i stedet en ny, der er lavet af akryl og har flere forskellige optiske slibninger for at give et klart syn på flere afstande – efter samme princip som briller med glidende overgang. Indsætningen sker gennem en meget lille åbning i øjet, og i tilfælde af bygningsfejl kan det være en god idé efterfølgende at finjustere med laser. Ønsker man hele operationen foretaget med laser, kan det ske på vores klinik i Hamborg som et af de eneste steder i Europa”, forklarer Jannik Boberg-Ans.